Info / Info til sportsdansere / Fritræning

Fritræning

Ønsker I at fritræne i VM Dans’ lokaler, er dette muligt udenfor åbningstid.

Fritræning er gratis, hvis I går på minimum 2 sportsdanshold om ugen.

I skal booke lokale i receptionen eller på vmdans@vmdans.dk. Dette skal gøres senest dagen før kl. 12.00 eller senest torsdag kl. 12.00, hvis det drejer sig om timer i weekenden.

For at komme ind på danseskolen, har I brug for en kode til døren. Denne fås i receptionen på VM Dans. Kodeafgiften er DKK 200 pr. år. Når I får koden, skal I underskrive et dokument (Værge, hvis eleven er under 18 år). I den forbindelse får I også en gennemgang af, hvordan man kommer ind/ud og hvordan man lukker danseskolen, hvis man er den sidste, der går. Husk at meddele os, hvis I ikke længere ønsker at bruge koden, således at I ikke får en ny opkrævning året efter.
VM Dans | Sommervej 19, 8210 Aarhus V  | Tlf.: 86282300 | vmdans@vmdans.dk