Afdansningsbal 2026 Sønderjylland – 20 års jubilæum

Elever kan nu tilmelde sig gratis, og tilskuere kan købe billet!

– lørdag den 16. maj 2026 i Arena Aabenraa
for alle vores børne- og ungdomshold!

Kom med til vores 20 års jubilæumsfest sammen med alle dine dansevenner!

VM Dans i Sønderjylland fylder allerede 3 år. Men i år er det 20 år siden, at VM Dans startede den første afdeling af danseskolen i Aarhus. Det skal vi selvfølgelig fejre med en kæmpe dansefest til vores store Afdansningsbal i Arena Aabenraa.

TILMELD ELEV GRATIS
KØB TILSKUERBILLET & BORDPLADS

Mads Vad er klar til at guide alle elever og tilskuere igennem en fantastisk dag, hvor vi skal se de flotteste shows, fra alle vores børne- og ungdomshold i Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev, med temaet ”Jubilæum”.

Vi skal holde en kæmpe fest, hvor Christoffer og Mads, traditionen tro, kaster over 100 kg. karameller ud på dansegulvet – ligesom til sidste skoledag! Vi krydrer dagen med et flot show fra årets gæstepar samtidig med, at Arena Aabenraa danner de flotteste rammer med et suverænt lysshow.

Alle vores børne- og ungdomselever har gratis adgang – de skal blot huske at tilmelde sig (se nedenstående). Familie, venner og alle jer der har lyst til at overvære vores Afdansningsbal, er velkommen som publikum. Billetter til tilskuere kan købes fra den 30.03.2026 via vmdans.dk.

Tilmeld elev og få gratis elevbillet

Alle børne- og ungdomselever har gratis adgang til arrangementet. Man skal blot huske at tilmelde sig gratis, senest den 19.04.2026, hvorefter man modtager en elevbillet på danseholdet. Tilmeld elev gratis her:

TILMELD ELEV GRATIS

Sidste tilmelding for elever: den 19.04.2026!

Ønsker elever bordplads, skal disse købes separat. Elevbilletten er personlig. Bemærk at elevbilletten kun er gældende for børne- og ungdomselever. Voksne elever, som gerne vil have adgang til Afdansningsballet for børn og unge, skal derfor købe en indgangsbillet.

Priser og billetter til tilskuere

KØB TILSKUERBILLET & BORDPLADS

Indgangsbillet til tilskuere

Early-bird-tilbud (køb til og med den 19.04.2026): 140 kr. pr. stk.
Køb af billet fra og med den 20.04.2026: 160 kr. pr. stk.
Børn under 3 år (dokumentation kan kræves): Gratis 

Bordpladser
Bordpladser – inderste bordrække: 50 kr. + indgangsbillet
Bordpladser – yderste bordrække: 30 kr. + indgangsbillet

Bemærk at bordpladserne hurtigt bliver udsolgt. Alle tilskuere er dog garanteret en siddeplads på tribunerne. En almindelig indgangsbillet garanterer siddeplads på tribunen.

Husk din billet, og medbring den på dagen. Bemærk, at hver billet har en unik stregkode, som bliver scannet ved døren. Hvis du ikke medbringer billetten på dagen, skal du købe en ny ved døren.

Billetter og bordpladsreservationer refunderes ikke. Billetprisen tillægges et mindre billetgebyr.

Tid og sted

Lørdag den 16. maj 2026

Arena Aabenraa

Hjelmalle 3

6200 Aabenraa

Forventet start- og sluttidspunkt

Dørene åbner
Kl. 09.45

Eleverne møder senest
Kl. 10.30

Indmarch
Kl. 11.00

Slut ca.
Kl. 14.30

Du kan se et detaljeret program for hele dagen to uger inden arrangementet på vmdans.dk.

Nåle

Vi elsker at hylde både børn, unge og voksne, som har gået til dans i 5, 10, 15 eller måske 20 år. Skal du have nål i år? Så skal du bestille nålen senest den 19.04.2026 via nedenstående link. Danseskolen kan ikke automatisk se, hvem der skal have nål. Anciennitet overtages fra andre danseskoler. Bestil din nål her:

BESTIL NÅL

Husk at bestille din nål senest den 19.04.2026!

Praktisk information

Program
Du kan se et detaljeret program for hele dagen to uger inden arrangementet på vmdans.dk.

Mad og drikke
Det er ikke tilladt at medbringe mad eller drikkevarer, da der forefindes cafeteria i Arenaen. Det vil være muligt at købe et udvalg af sandwich m.m. på dagen.

Elevbilletter
Elevbilletterne udleveres på danseholdene, til alle tilmeldte elever, de sidste to uger op til arrangementet. Husk at medbringe dine billetter på dagen, da du ellers skal købe en ny billet i døren.

Ny Sæson 2026/2027

– hvilke hold skal du gå på til næste sæson?

Du kan finde programmet for den nye sæson, som starter efter sommerferien, på danseskolen og www.vmdans.dk fra mandag den 18. maj 2026 kl. 12.00. Her kan du allerede reservere plads til den nye sæson.

Tag din familie og venner med til Afdansningsballet!
Tag din familie og venner med til Afdansningsballet. Så får vi den fedeste stemning, og du kan vise dem, du elsker, hvor sej du er blevet til at danse!

Husk at vi danser 1 uge mere efter Afdansningsballet!

Sæsonen slutter først torsdag den 21. maj, så vi ses på danseskolen allerede ugen efter Afdansningsballet.

Vi glæder os til en dejlig dag med masser af flot dans på dansegulvet!

De bedste hilsner,

VM Dans