
Lørdag den 7. marts 2026 i Skanderborg Fælledhallen
For voksne par som danser en time om ugen på et parhold. Alle vinder præmier og Mads Vad er dagens vært!
Er I klar til årets sjoveste danseaften?
Køb billet her
Tid og sted
Den 7. marts 2026 – kl. 19.00-23.45
Skanderborg Fælledhallen – Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg
Se program
Vigtige tider
Kl. 16.00-19.00: Forudbestilt mad afhentes i Fælledhallens café, hvis man har bestilt
Kl. 19.00: Voksne par, som deltager i Hygge Cup, møder senest
Kl. 19.30: Voksne par, som deltager i Hygge Cup, ”tjekker ind” ved spillertunnellen
Kl. 20.00: Velkomst ved Mads Vad
Kl. 20.10: Her starter man med at se finalen for vores elitedansere i Latin
Kl. 20.26: Indledende runder til Hygge Cup starter
Kl. 21.45: ”Hygge dans” – fri dans på gulvet
Kl. 22.02: Finaler til Hygge Cup starter (alle deltagere skal danse i finalerunderne)
Kl. 23.12: Præmier til Hygge Cup for voksne par (alle deltagere får præmier)
Kl. 23.45: Tak for denne gang
Inden Hygge Cup for voksne par starter, afholder vi Institutmesterskab for børn og unge. Alle voksne par er naturligvis velkommen til at komme i god tid for at hygge lidt sammen og se nogle af vores dygtige børne- og ungdomsdansere danse. Man kan se en detaljeret tidsplan for hele dagen her.
Hvis man har bestilt bordplads til Hygge Cup, har man fra kl. 16.00 plads ved et af de borde, som er reserveret til ”deltagende parhold til Hygge Cup”. Her kan man sidde med sit hold og evt. nyde lidt mad, inden Hygge Cup starter.

Lad os lige starte med det vildeste: ÅRETS DOMMER ER ANNE LAXHOLM! ANNE LAXHOLM! Og hun glæder sig!
Det bliver sjovt, hyggeligt og helt nede på jorden. Det er for alle vores parhold – også Par Begynder. Aftenen bliver med højt humør, når Mads Vad er aftenens vært. Der er altid mindst 10 par på gulvet samtidig, og alle vinder præmier. Vi krydrer aftenen med ”fri dans på gulvet”, hvor vi holder en kæmpe fest. Sidste år deltog over 100 af vores voksne par, og der var en fantastisk stemning. Vi håber, at I er klar til en vidunderlig danseaften.
Normalt afholder vi vores Hygge Cup i Aarhus Arena. Men da Aarhus Arena er under ombygning, afholdes Hygge Cup denne gang i de flotte rammer i Skanderborg Fælledhallen.

Danse
Cha-Cha-Cha, Vals & Jive (Mads starter alle i takt 😉)
Sådan gør I – tilmeld par og køb billet
For at deltage til Hygge Cup skal I tilmelde jer som deltagende par via vores online tilmeldingssystem. Herudover skal I huske at købe indgangsbilletter for at få adgang til hallen. Publikum skal naturligvis også købe en indgangsbillet. Via tilmeldingssystemet kan man også bestille bordpladser og forudbestille mad til arrangementet. Mange par plejer at sidde og spise lidt sammen, inden Hygge Cup starter.
Tilmeld par, køb indgangsbilletter, bordpladser og forudbestil mad her
Sidste tilmelding for deltagende elever er overskredet, og vi har lukket for eftertilmeldinger.
Billetsalget er åbent helt op til selve dagen. Forudbestilling af mad senest den 26.02.2026.
Hvordan foregår Hygge Cup?
Man skal tænke på arrangementet som noget hyggeligt – en fest med virkelig god stemning. Det er helt nede på jorden, og alle kan være med. Selv vores nybegyndere. Det kan sammenlignes med at gå til oldboys-fodbold, hvor der jo også spilles kampe for sjov.

Sådan forløber aftenen sig
De voksne parhold mødes normalt i hallen omkring kl. 18.30, hvor mange har bestilt mad og bordplads. Efter maden starter dansen.
Hvis der f.eks. deltager 50 par, deles de ind i 5 puljer med 10 par i hver pulje. De første 10 par kommer på gulvet og danser Cha-Cha-Cha, Vals og Jive. Alle 10 par danser på samme tid, så man er aldrig alene på gulvet. Mads Vad starter alle par i takt, hvorefter man danser den koreografi (eller det man kan huske), som man har lært på danseholdet.
Dommeren noterer på sit papir, hvem der skal i Mester-, A-, B- og C-rækken. Det bedste er naturligvis Mesterrækken. Når alle puljer har danset 1. omgang, holder vi en lille pause med fri dans på gulvet – ligesom til en god fest. Herefter danser vores elitedansere deres finale i de latinamerikanske danse, som helt sikkert bliver en stor oplevelse at overvære.
Hernæst fortsætter Hygge Cup, og Mads Vad kalder parrene ind i den række, dommeren har placeret de forskellige par i. De danser endnu engang en Cha-Cha-Cha, Vals og Jive. Denne gang finder dommeren en 1., 2. og 3. plads blandt parrene. De resterende par i rækken får en delt 4. plads således, at der aldrig er et par, der ender på sidstepladsen. Mads Vad sørger for at guide alle igennem hele arrangementet, så man bare skal hygge sig og nyde dansen.
Afslutningsvis annonceres resultaterne, og alle får naturligvis præmier. Vores mål er først og fremmest, at lave en hyggelig og sjov aften. Hygge Cup afholdes i forlængelse af, at vi har afholdt vores Institutmesterskab for børn og unge.

Priser og billetter
Både deltagende par og tilskuere skal købe en indgangsbillet for at få adgang til hallen.
Billetter købes via www.vmdans.dk fra mandag den 01.12.2026 kl. 12.00.
Indgangsbillet for elever og tilskuere
Earlybird-tilbud (køb inden den 01.02.2026): 130 kr. pr. stk.
Køb af billet efter den 31.01.2026: 150 kr. pr. stk.
Billetprisen tillægges et mindre billetgebyr ved køb online.
Bordpladser
Hygge Cup: 30 kr. + indgangsbillet
Vi gør opmærksom på, at der findes tribunepladser i hallen. En almindelig indgangsbillet garanterer siddeplads på tribunen.
Husk at medbringe din billet på dagen. Hver billet har en unik stregkode, som bliver scannet ved døren. Hvis du ikke medbringer billetterne på dagen, skal du købe en ny billet i døren.
Køb indgangsbilletter, bordpladser og forudbestil mad her
Vært
Mads Vad

Dommer
Anne Laxholm

Praktisk information
Tidsplan
Den endelige tidsplan vil være at finde på www.vmdans.dk samt på danseskolen senest to uger før Hygge Cup.
Mad og drikke
Det er ikke tilladt at medbringe mad eller drikkevarer, da der forefindes cafeteria i hallen.
Når du køber indgangsbillet online, kan du samtidig vælge at forudbestille mad. Frist for forudbestilling af mad er den 26.02.2026.
Rygnummer
Rygnummer bliver udleveret på jeres dansehold i løbet af ugen op til arrangementet. Husk endelig jeres rygnummer på turneringsdagen. Husk sikkerhedsnåle.
Vi glæder os til den bedste dag!
De bedste hilsner,
VM Dans

