Kære VM Dans elev

Vi håber, du har det godt. Vi savner i den grad vores voksne elever på de hold, der lige nu er udskudt.

Myndighederne har informeret os om, at vi skal forlænge de restriktioner, vi lige nu er underlagt, i yderligere 3 uger. Det betyder, at alle de voksne hold, som lige nu er udskudt, først starter igen fra og med mandag den 14. december 2020. Det betyder, at vi heldigvis kan nå at se hinanden inden jul. Bemærk, at alle børne- og ungdomshold, samt de få voksne hold, vi har kunnet køre de sidste par uger, fortsætter på samme måde de næste 3 uger.

På kalenderoversigten, I alle fik udleveret ved sæsonstart, står der, at holdene i Randers, Horsens og Skanderborg ikke danser i uge 51 (14.-20. december). De hold, der lige nu er udskudt, danser nu på holdets almindelige tidspunkt i denne uge, og får dermed en ekstra dansegang her. Det gælder kun udskudte hold. Alle hold i Aarhus danser normalt i denne uge.

Ud over de ekstra dansegange, vi allerede har programmeret kommer i nogle weekender i foråret, kommer vi nu til at gøre det, at vi forlænger dansesæsonen 2-3 uger i juni 2021 for de udskudte hold. Vi sørger således for, at alle får de planlagte dansegange. Når vi ses igen på danseskolen, har vi en plan med til alle hold, så man ved, hvad man skal.

Vi har besluttet, at vi naturligvis ikke sender betalingsopkrævning ud til de udskudte hold som planlagt her den 1. december. Det venter vi med, til vi må danse igen.

Det er en hård tid det her. Men selvfølgelig kommer vi igennem det. For hvad er et liv uden dans, musik og kærlighed. Lige nu holder vi ud, og vi holder sammen. Tak for jeres kæmpe opbakning, søde kommentarer og kærlige virtuelle kram. Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen tilbage til ”Den bedste tid”. Indtil da håber jeg, at I rokker lidt med om fredagen i Vild med dans, hvor jeg fredag den 27. november skal danse Slow Fox og ”låner” lidt af Par Super Øvede Max koreografien. Håber det er ok :). Ligeledes kan I danse med hjemme i stuen på VM Dans PLAY. Anders og Basse har derudover lavet en helt ny musikliste, som er blevet sendt til alle voksne med en masse dejlige musiknumre man kan danse alle de dejlige danse til.

Vi ses snart venner!

De bedste hilsner
Mads Vad og VM Dans teamet

 

Fra og med mandag den 26. oktober gælder følgende på VM Dans (regler fra kulturministeriet):

 

Børne- og ungdomshold i Aarhus, Randers, Horsens og Skanderborg

Alle disse hold fortsætter som normalt, dog naturligvis under samme restriktioner som vi har kørt under de sidste par måneder. KLIK HER for at se disse restriktioner. Når man ankommer på danseskolen, skal man dog huske at bære mundbind, hvis man er over 12 år. Mundbindet må fjernes, når man danser.

BØRNE- OG UNGDOMSHOLD DANSER SOM DE PLEJER:

ALLE BØRNE- OG UNGDOMSHOLD

 

Voksne hold i Aarhus

Alle voksne hold i Aarhus udskydes i 4 uger. Det vil sige, at der desværre ikke er undervisning de næste 4 uger (vi danser igen fra og med den 23. november). Vi har allerede lavet en dejlig plan for, hvordan vi erstatter disse 4 mistede dansegange. Vi kommer til at lave 4 ekstra weekendtræninger i foråret, så man ikke går glip af dansegangene. Alle hold får direkte besked via mail. Jeg vil specielt beklage situationen over for vores nystartede oktoberhold – jeg håber ikke, at I mister gejsten – vi kommer stærkt tilbage!

EKSTRA DANSEGANGE FOR HOLD I AARHUS, DER UDSKYDES I 4 UGER:
AARHUS:
Ekstra dansegange for voksne parhold

AARHUS:
Ekstra dansegange for singlehold og oktoberhold

 

Voksne hold i Randers, Horsens og Skanderborg

Da forsamlingsforbudet for voksne nu er sat ned til 10 personer, kan vi i disse byer køre enkelte af vores hold for voksne uden partner. Nogle af holdene bliver opdelt og nogle bliver udskudt. Når man ankommer på danseskolen, skal man huske at bære mundbind, hvis man er over 12 år. Mundbindet må fjernes, når man danser. Alle parhold udskydes i 4 uger. De hold som udskydes danser 4 ekstra gange i weekender i foråret. Alle hold får direkte besked via mail.

EKSTRA DANSEGANGE FOR HOLD I SKANDERBORG OG HORSENS, DER UDSKYDES I 4 UGER:
SKANDERBORG:
Ekstra dansegange for voksne par- og singlehold

HORSENS:
Ekstra dansegange for voksne par- og singlehold

RANDERS:
Ekstra dansegange for voksne parhold og oktoberhold

 

NY UGEPLAN FOR HOLD I SKANDERBORG OG HORSENS, DER DANSER VIDERE I 4 UGER:

SKANDERBORG MANDAG:
Ny ugeplan for singlehold

SKANDERBORG TIRSDAG:
Ny ugeplan for singlehold

HORSENS MANDAG:
Ny ugeplan for singlehold

HORSENS TORSDAG:
Ny ugeplan for singlehold

 

Lad os aftale at Covid-19 ikke får lov til at ødelægge vores danseglæde. Vi kommer igennem det her sammen.

De bedste hilsner,
Mads Vad og VM Dans teamet