Efter en fantastisk sæsonstart glæder vi os meget til at holde et brag af en fest sammen med jer alle. Halvdelen af dansesæsonen er nu næsten gået, og jeres flotte indsats på dansegulvet er klart en fest værdig. VM Dans inviterer derfor alle voksne elever i Horsens og Skanderborg til NYTÅRSKUR – en hyggelig aften med mad, dans og god musik.

Vi starter aftenen i Håndværkerforeningens restaurant, hvor der bliver serveret en lækker buffet. Efterfølgende er dansegulvet åbent i den flotte dansesal. Vi spiller god dansemusik, guider jer gennem dansene og glæder os til at se jer vise det lærte stof. Vi krydrer aftenen med et show i verdensklasse. Det bliver hyggeligt og festligt!

Festen er selvfølgelig for alle voksne hos VM Dans.

Håndværkerforeningen danner de hyggeligste rammer for vores fest, og vi vil gøre alt for, at stemningen er helt i top.

Vi glæder os til en hyggelig aften i selskab med jer alle.

Med venlig hilsen
VM Dans

DATO/TID

Lørdag den 28. januar 2023 fra kl. 18.00-24.00

STED

Håndværkerforeningen, Allégade 16A, 8700 Horsens

PRIS OG BILLETSALG

Billetprisen inkl. lækker buffet og verdens fedeste fest er 249,00 kr. pr. person. Drikkevarer købes på dagen og er ikke inkluderet i prisen. Egen mad og drikkevarer må ikke medbringes.

Billetsalget starter mandag den 28.11.2022.
Sidste tilmelding er torsdag den 12.01.2023.

Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser, og anbefaler hurtig tilmelding. Ved tilmelding skal du oplyse, hvilket hold du går på. Vi sørger derefter for, at du kommer til at sidde med dit eget hold under middagen.

TILMELD HER

 

MENU

Forret serveres to share på bordene:

Kyllingefrikassé i skal

Hovedret:

Helstegt svinemørbrad
stegt unghanebryst
perlebygsalat med marinerede peberfrugt og tranebær
tomatsalat med mozzarella
ristede kartofler
rødvinssauce.

Kaffe & hjemmebagte småkager