Aabenraa – Sønderborg – Tønder

Gratis adgang for voksne elever i Aabenraa, Sønderborg & Tønder! Vores festlige Gallafest for voksne lørdag den 27. april 2024 i Arena Aabenraa. Bestil gallamenu, bordplads og køb billet til tilskuere. Se programmet for hele aftenen. Vært: Mads Vad.

Køb af gallamenu, bordplads og ekstra billetter

Her kan voksne elever, samt tilskuere, bestille gallamenu samt bordplads. Ved bestilling af bordplads angiver man hvilket hold, man gerne vil sidde sammen med.

KØB MAD, BORDPLADS & BILLET

Bestilling af gallamenu skal ske senest den 18. april 2024.

Gallamenuen består af:

Forret: Fisketallerken på sprød salat og spæde urter – malt brød & ramsløg aioli.

Hovedret: Rosa stegt kalvecoulotte m. persille kartofler, forårsgrønt og portvinssky

Dessert: Chokolade kage med bærkompot – kaffe & the

Pris 249,00 kr.

Da voksne elever har gratis adgang, mod fremvisning af elevbillet, skal voksne elever ikke købe en indgangsbillet men kun bestille mad og bordplads. Alle vores elever er naturligvis velkomne til at tage venner og bekendte med som publikum og deltagere til festen. Gæster, som ikke er elever på danseskolen, skal huske at købe en indgangsbillet.

Tid og sted

Lørdag den 27. april 2024

Arena Aabenraa
Hjelmalle 3
6200 Aabenraa

Start- og sluttidspunkt

Dørene åbner:
Kl. 18.00

Deltagere og gæster ankommer senest:
Kl. 18.15

Start:
Kl. 18.30

Slut:
Kl. 24.00

Du kan se et detaljeret program for hele aftenen her:

SE PROGRAM HER

 

Vært

Mads Vad

Vi glæder os til en kæmpe fest!

Det er os en stor fornøjelse at invitere til VM Dans Gallafest 2024 i Arena Aabenraa. Denne dag er VM Dans elevernes fest, og vi ser som altid frem til en hyggelig og festlig aften sammen med alle vores voksne elever og øvrige gæster.

Gallafesten er kulminationen på en fantastisk første sæson i Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Vi starter med at invitere de forskellige hold på det flotte dansegulv, hvor Mads Vad guider alle holdene igennem dansene. Derudover krydrer vi aftenen med forskellige shows.

Vi skal selvfølgelig også have noget godt at spise. Man kan bestille en lækker gallamenu, hvor forretten bliver serveret ved bordene under aftenens program. Når alle hold har været på gulvet, bliver hovedretten serveret ved bordene. Under hovedretten vil der være musik, en hyggelig stemning og en god lejlighed til at få snakket med dansevennerne. Desserten afhentes i baren på halgulvet.

Afslutningsvis erklærer vi dansegulvet for frit, og festen kan for alvor begynde.

Alle vores elever er naturligvis velkomne til at tage venner og bekendte med som publikum og deltagere til festen. Gæster, som ikke er elever på danseskolen, skal huske at købe en indgangsbillet.

Nåle

Elever, der skal have 5-, 10-, 15-, 20-, eller 25 års nål, skal bestille nålen senest mandag den 8. april 2024 via nedenstående link. Danseskolen kan ikke automatisk se, hvem der skal have nål. Anciennitet overtages fra andre danseskoler. Bestil din nål her:

BESTIL NÅL

Husk at bestille din nål senest den 8. april 2024!

Priser og billetter

VM Dans elever har gratis adgang, når kontingentet er betalt korrekt. Alle elever får udleveret elevbilletter på deres dansehold. Man skal blot huske at tilmelde sig gratis, senest den 4. april. Bemærk at elever kun har gratis adgang mod fremvisning af elevbillet ved indgangen. Bordplads og mad skal købes separat. Elevbilletten er personlig.

Alle tilskuere skal købe indgangsbillet.

Indgangsbillet til tilskuere

Early-bird-tilbud (køb t.o.m. den 07.04.2024): DKK 120,00 pr. stk.

Køb af billet f.o.m. den 08.04.2024: DKK 140,00 pr. stk.

Bordpladser

Bordpladser: DKK 50,00 + indgangsbillet

Husk din billet, og medbring den på dagen. Bemærk, at hver billet har en unik stregkode, som bliver scannet ved døren. Hvis du ikke medbringer billetten på dagen, skal du købe en ny ved døren. Billetter, bordpladsreservationer og madbestillinger refunderes ikke.

Ønsker du ikke bordplads, er der i indgangsbilletten garanteret en siddeplads på tribunen.

Praktisk information

Tidsplan
Du kan finde den endelige tidsplan her på siden senest to uger inden arrangementet.

Mad og drikke
Det er ikke tilladt at medbringe mad eller drikkevarer i hallen. Når billetsalget åbner d. 18.03.2024 kl. 12.00, kan der forudbestilles gallamiddag. Forudbestilling skal ske senest den 18.04.2024.

Elevbilletter
Elevbilletterne udleveres på holdene, til alle tilmeldte elever, de sidste to uger op til arrangementet. Husk at medbringe dine billetter på dagen, da du ellers skal købe en ny billet i døren.

Ny Sæson 2024/2025

– hvilke hold skal du gå på til næste sæson?

Du kan finde programmet for den nye sæson, som starter efter sommerferien, på danseskolen og www.vmdans.dk fra mandag den 29. april 2024 kl. 12.00. Her kan du allerede reservere plads til den nye sæson.

Tag din familie og venner med til Gallafesten!

Tag din familie og venner med til Gallafesten. Så får vi den fedeste stemning, og du kan vise dem, du elsker, hvor sej du er blevet til at danse!

Husk at vi danser 3 uger mere efter gallafesten!

Sæsonen slutter først torsdag den 16. maj, så vi ses på danseskolen allerede ugen efter gallafesten.

Vi glæder os til en dejlig aften, hvor man virkelig kan få festet sammen med dansevennerne!