Pardans for voksne – fra 2. sæson
Hvis I har danset før (1-2 sæsoner), skal I gå på dette hold. Der undervises i standard og latin som i “Vild med dans!” (Cha-Cha-Cha, Vals, Samba, Tango, Quick Step, Rumba, Jive osv). På dette hold lærer I forskellige figurer, som er lidt mere udfordrende end på begynderholdet. På vores viderekomne hold er der altid garanti for en sjov stemning, når man for første gang, skal prøve kræfter med andet end grundfigurerne. Vi sørger naturligvis stadig for, at det som læres, kan bruges, når man eksempelvis skal til fest. Vi glæder os til at se jer til endnu en fantastisk sæson.
I har som VM Dans medlem mulighed for at flexe til en anden dag, hvis I bliver forhindret i at komme på jeres normale dansedag. Man er velkommen til at flexe til et lignende hold – også i en af vores andre dansebyer. Læs mere om vores flexordning her: VM Dans flexordning
Vigtig information
Depositum
Når du reserverer en prøvetime, skal du betale DKK 100 pr. person pr. hold i depositum. Beløbet tilbagebetales, hvis du ikke ønsker at gå på holdet efter prøvetimen. Beløbet fratrækkes i kontingentet, hvis du gerne vil gå på holdet. En reservation af prøvetime garanterer dig en plads på holdet, hvis du ønsker det.
Pris og rabat
For tilmeldinger hvor du starter til dans efter den 01.01.2026:
Voksne under 30 år:
349,00 kr. pr. person pr. måned
Voksne over 30 år:
436,25 kr. pr. person pr. måned*
*Da en ny EU lov betyder, at vi skal pålægge moms på danseundervisning for voksne over 30 år, er beløbet inkl. moms! Som kompensation for momsændringen indfører regeringen i 2026 et motionsfradrag på ca. 1.750 kr. for voksne over 30 år. Det betyder, at du kan få penge tilbage i skat, når du går til dans. Vi skal nok fortælle dig alt om, hvordan du registrerer fradraget hos Skat, når retningslinjerne er på plads.
En måned svarer til 4 dansegange. Er dette hold dit 2. hold, får du 25% rabat. Bemærk, at du ved at tilmelde dig, kun reserverer en prøvetime. Dansesæsonen består af 36 dansegange inkl. Gallafest ved hold med sæsonstart i august.
Undervisningssted
VM Dans Aabenraa, Sportscentrum, Industrivej 8, 6200 Aabenraa