Alle kan følge med – også helt nybegyndere!
Danmark er “Vild med dans” – og det forstår vi! Man kan være sammen med sin kæreste eller ven, høre god musik, grine og få motion. Vi sørger for en komplet oplevelse af hygge, dans og god motion. Som udgangspunkt tager vi, at I aldrig før har danset. I lærer holdning og grundtrin stille og rolig, men når den gode musik kommer på, er der samtidig garanti for sved på panden. Vi lover, at alle kan følge med. I får utvivlsomt en uforglemmelig oplevelse – dette skal prøves.
VM Dans og Mads Vad har udviklet en unik undervisning, der betyder, at I allerede efter 2-3 gange har lært 2 brugsdanse (en hurtig og en langsom), som I kan bruge, når I er i byen. Herefter lærer I naturligvis også de almindelige danse som Cha-Cha-Cha, Vals, Tango, Quick Step og Jive.
Efter dansetimen kan I nyde en kop kaffe, sammen med hele holdet, i vores hyggelige café.
Vigtig information
Depositum
Når du reserverer en prøvetime, skal du betale DKK 100 pr. person pr. hold i depositum. Beløbet tilbagebetales, hvis du ikke ønsker at gå på holdet efter prøvetimen. Beløbet fratrækkes i kontingentet, hvis du gerne vil gå på holdet.
Pris og rabat
Prisen er Kr. 340,00 pr. person pr. måned (en måned svarer til 4 dansegange). Sæsonen består af 20 dansegange.
Er dette hold dit 2. hold, får du 30% rabat. Bemærk, at du ved at tilmelde dig, kun reserverer en prøvetime. De nævnte dansegange er inkl. Gallafest. Læs mere