Pardans for voksne – fra 5. sæson
I bliver undervist i standard og latin (Cha-Cha-Cha, Vals, Samba, Tango, Quick Step, Rumba, Slow Fox, Jive osv). Udover nye spændende trin, vil der være undervisning i de lidt mere tekniske emner, – det er nu sjovt at vide, om det er hæl eller tå, man går frem på, når man har danset i flere sæsoner. Endvidere lærer I, hvordan man laver de helt rigtige bevægelser, som bare gør det sjovere at danse. De øvede hold har tradition for at være rigtig hyggelige men naturligvis hårdtarbejdende.
Hvis I før har danset på en anden danseskole, er I naturligvis meget velkommen til at få en gratis prøvetime på holdet. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at tage godt imod jer!
I har som VM Dans medlem mulighed for at flexe til en anden dag, hvis I bliver forhindret i at komme på jeres normale dansedag. Man er velkommen til at flexe til et lignende hold – også i en af vores andre dansebyer. Læs mere om vores flexordning her: https://vmdans.dk/flexordning/
Vigtig information
Depositum
Når du reserverer en prøvetime, skal du betale DKK 100 pr. person pr. hold i depositum. Beløbet tilbagebetales, hvis du ikke ønsker at gå på holdet efter prøvetimen. Beløbet fratrækkes i kontingentet, hvis du gerne vil gå på holdet. En reservation af prøvetime garanterer dig en plads på holdet, hvis du ønsker det.
Pris og rabat
Kr. 325,00 pr. person pr. måned (en måned svarer til 4 dansegange). Er dette hold dit 2. hold, får du 30% rabat. Bemærk, at du ved at tilmelde dig, kun reserverer en prøvetime. Dansesæsonen består af 40 dansegange inkl. Gallafest.
Undervisningssted
VM Dans Skanderborg, Audonicon, Grønnedalsvej 14, 8660 Skanderborg